Byg det perfekte træningsstativ til udendørs fitness

Bemærk: 2 år er gået og mit træningsstativ er klar

Mit nuværende træningsstativ har tjent mig vel. Det fungerer stadig efter hensigten, men jeg indrømmer gerne, at det ligner pis og så er det ikke voldsomt stabilt.

Det gamle træningsstativ er samlet af genbrugsmaterialer
For en del år siden lukkede det lokale fitnesscenter og de solgte ud af en del inventar. Jeg og en kammerat var forbi og skruede alle deres boldstativer ned, som var lavet af galvaniserede rør. Jeg mener, at jeg smed 1.000 kr for rør, fittings, en ribbe mm. Udstyret med en vinklesliber havde vi samlet stativet på et par timer.

Planen for det nye træningsstativ

Som ved det gamle, skal der være en høj pull-up bar, en lav bar til "straight bar dips", en dobbelt bar til dips og gerne en del vandrette fastgørrelses punkter i forskellige højder, til mine elastikker. Pull-up baren skal sidde i minimum 220 cm og være omkring 120 cm bred. De 120 dikterer længden på mine dips-barer, som skal sidde omkring 60 cm forskudt i ca. 130 cm højde.

Pull-up stativ i haven til udendørs træning
For at stabilisere i alle retninger, laver jeg to pull-up punkter og forbinder alle robinie-stolper med rør. Derved får jeg også flere fastgørelsespunkter til træningselastikker.

Valg af materialer til træningsstativet
Okay, galvaniserede rør er prøvet, men nu vil jeg gerne ha' en mere stabil løsning, altså med stolper gravet ned. Den billige løsning ville være trykimprægneret stolper, evt. opsat på støbte støttepunkter. Trykimprægneret træ er bare ikke lækker mahogni og bliver det heller ikke med tiden. Derfor har jeg valgt at bruge samme træ, som man ser på flere og flere legepladser, nemlig robinie stolper. En tre meter lang robinie stolpe koster omkring en plovmand og skulle efter sigende holde op til 40 år nedgravet. Til den tid er jeg på vej mod 90 ... hvis jeg er heldig.

3D af udendørs træningsstativ i robinie stolper
3D af hvordan jeg forestiller mig mit kommende gym. Ja robinie stolper svajer lidt - sådan er det.

Ovenover ses mit kommende træningsstativ udført i smukke robinie stolper. Området bliver ca. 2,5 x 2,5 meter, omkranset af kantsten og så har jeg en ide om at jeg vil smide gummifliser. Jeg vil gerne ha' et blødt fald, når jeg slipper pull-up baren med 30 kg i rygsækken og som du kan se, har jeg også placeret mine træningssten. På sommerdage kan jeg smide en madras på gummibelægningen og når mine arme bliver trætte af håndvægtene, kan vægtene dumpes ned, uden at jeg få dybe huller i plænen.

Hvad koster et hjemmebygget træningsstativ

I dette ekesempel skal der bruges:

  • 5 robinie stolper a ca. 600 - 3.000 kr
  • Minimum 6 meter 1" galvaniserede rør til ca 500 kr
  • 25 stk gummifliser a 60 kr - 1.500 kr
  • Kantsten til ca. 500 kr

Så samlet omkring 5.500 kr.

Byg et billigt træningsstativ

Du kan lave et billigere tårn ved at skifte robiniestolperne ud med trykimprægneret stolper, jeg vil dog anbefale at støbe støttepunkter, så de ikke har kontakt med jorden. For omkring 1.500 kan du bakse tårnet sammen. Grav 5-10 cm ned og smid flis som fald-underlag.

Den dyre og ekstravagante løsning

Vil du være sikker på et lækkert resultat, udført i de rigtige materialer og med de rigtige mål, kan du vælge at købe en færdig løsning. Apuls har et stort udvalg af udendørs trænings- stativer og maskiner. Hvis du er heldig kan du måske finde udstyr brugt på DBA eller Gul og Gratis.

Byd ind med ideer

Har du selv et træningsstativ, send mig gerne et par billeder, så smider jeg dem her på siden til inspiration. Du kan fange mig på info@kaek.dk.

Søren Flyvbjergs træningstårn

Sørens materialeliste:

  • 7,5 meter vandrør
  • 2 stk. 3,5 meter robiniestolpe
  • 1 stk 3 meter robiniestolpe
  • 3 stk 2,5 meter robiniestolpe

Pælene er gravet 1 meter ned og rørerne er ca. 3/5 inde i pælene, fastgjort med silikone og skrue.

Esbens træningstårn i trykimprægneret stolper

Esben har sendt mig dette billede af hans flotte træningsstativ.

træningstårn i trykimprægneret stolper
Esbens træningstårn udført i trykimprægneret stolper

Esbens tårn er udført i 97x97 trykimprægneret stolper, som er gravet 90 cm ned i jorden.
De 3 høje er 360 cm lange og så 3 på 210 cm.
Esben har afstivet konstruktionen med to tværlægter, da han ikke har støbt stolperne fast. Som bunddækken har han anvendt 12 sække bark.

 

 

Anonymouss billede
Palles billede

Hvordan fastgør du rør i stolperne? :)

Michaels billede

Hvis du borer hullet i knastørt træ vil det udvidde sig og klemme sammen om stangen. Ellers kan man købe flanger med korrekt diameter til at bore fast i stolpen.

Claus s billede

Hej, og tak for fin inspiration. Jeg skal også i gang med at bygge et udendørs-set-up og synes, at din idé om at bruge robinie-stolper er god. Umiddelbart virker de ret dyre, når jeg googler dem. Har du et forslag til en forhandler?

Michaels billede

Nøø, de er bare dyre... Jeg har faktisk ikke fået bygget stativet endnu, der er altid noget der er vigtigere:) om ikke andet har jeg mit vandrørsstativ.

Birger Pedersens billede

Ser virkelig godt ud. Har du fået det opført?

Hvor har du fundet priser og materialer?

Michaels billede

Har blot googlet mig frem til forskellige leverandører af Robinie-stolper. Jeg har endnu ikke igangsat...

Williams billede

Hej, skal til at bygge et stativ selv sammen med min far, men han siger galvaniseret rør kan give små metal "splintrer" i hænderne, er det et problem du selv har haft?

Michaels billede

Det har jeg ikke oplevet og jeg har anvendt mit stativ i mange år.

Henriks billede

Hvad er en lige dip?

Michaels billede

Tror det er et selvopfundet ord? Det jeg mener, er en enkelt stang til dips - normalt anvendes to barer parallelt. Øvelsen er mere brystorienteret end triceps.

Andreass billede

Hvad er diameteren på rørene?

JIBs billede

1" som er det mest gængse = 33,7 mm i udvendig diameter
Jeg har dog valgt at bruge 3/4" rør = 26,9 mm i udvendig diameter, da det primært er til mine unger - og vi ikke har så store hænder, og derfor synes at vi har et bedre greb om disse.

Michael Ps billede

Hej Michael. Super hjemmeside. Tak for alle dine råd/vejledninger og ikke mindst inspirationen til træningsstativet. Er godt igang med at bygge det og regner med at det står færdigt efter weekenden ;)

Anne Sophie Christensens billede

Hej Michael,
Super fint stativ - Sådan et skal vi bygge.
Hvad højde sidder din lave pullup bar og helt lave "Lige dips"?

Michaels billede

Det viste stativ er ikke bygget endnu - jeg bruger stadig det gamle - har alt for mange andre projekter der skal laves. En pull-up bar bør sidde i en højde hvor man skal lave et lille hop (5 cm) for at nå stangen. Dips bør sidde i en højde hvor fødderne går fri når man er "nede". Min nuværende sidder i armhule-højde:)

Søren S.s billede

Hvor tykke er dine robiniestolper? Jeg er i tvivl om de skal være ø10-12 eller om man skal op i ø12-14?

Michaels billede

De ovenstående billeder er 3D renderinger - jeg har ikke fået lavet tårnet endnu. Jeg tror ikke de 2cm gør den store forskel. Det vigtigste er antallet af støttepunkter, hvor 2 stolper vil blive ustabilt i længderetningen vil 3 eller 4 stolper give en mere stabil konstruktion.

Patricks billede

Hej Michael,

Hvilket tegneprogram har du brugt?

Michaels billede

Det er nogle gamle 3D renderinger, jeg lavede for en del år siden i programmet Blender.

Sørens billede

Rigtig god inspiration - tak for det. Dit stativ vil jeg stort set bygge, som du beskriver det. Rør og stolper er under bestilling. Bruger nok flis som underlag, men hvor kan man finde gummifliser til ca. 60 kr.? Synes dem jeg kan finde er langt dyrere.

Annes billede

Hvordan sikrer man sig at rørene ikke drejer rundt?!? Selvom man borer huller der passer vil træet vel arbejde ift vind og vejr?!?

Sørens billede

Jeg har netop bygget stativet i robinie. Jeg har boret med et 35 mm bor, altså 1,2 mm større end den udvendige diameter på rørene. Den del af røret der skal inde i stolpen er viklet med tape for at lave enden en anelse tykkere. Desuden er rørene sat i silikone og der er skruet en skrue ind vinkelret på røret gennem stolpen. Det virker utrolig holdbart.

Diness billede

Hej Søren. Har du evt. et billedet af stativet færdigt? Altså med skruen som vinket på stol.

Sørens billede

Hej Dines
Jeg kan godt tage et par billeder og sende dem til Michael på adressen der står øverst på siden.
Mvh. Søren

Michaels billede

Du må meget gerne sende billeder. Jeg smider også et nyt indlæg på siden indenfor den næste uges tid - bygger mit stativ her i weekenden.

Juliuss billede

Hej Michael ville bare lige spørge om noget, tænker at jeg ville købe nogle Robine stolper. Men der er forskellige størrelser. Hvad fortrækker du af størrelse, info taller om diameter. Og hvad kan lige gå. Der er 8-10 cm, 10-12 cm, 12-14 cm, 14-16 cm, 16-18 cm, 18-20 cm og 20-22 cm

Michaels billede

Hej Julius, 14-16 tror jeg vil være fint. Der kommer snart en opdatering på indlæget her, hvor du vil kunne følge opbygning af træningsstativet.

Charlottes billede

Ser frem til at se det når det er færdigt. Vi vil bygge noget lignende. Kan du evt i det nye indlæg skrive mål på højderne af de forskellige stolper og bars. Tak

Christian Falss billede

Hej Michael,
Tak for 2 super fede oplæg!
For knap 14 dage siden skrev vi med Søren fra Skovtrup og herefter bestilte jeg dit “design” samt gyngestativ i 14-16 cm robinie. Hold kæft det træ er tungt og hårdt som beton :-) Jeg har efter 3 dage i haven netop blev færdig og det ser brandgodt ud!
Et billede fra idag (før jeg fik savet sidste gevind af gyngestativet)
https://share.icloud.com/photos/06fGWHTPqN_kwumFwflLVWGfQ#Nibe

Esbens billede

Hej Michael

Tak for din fantastiske 3D model. Den har jeg brugt som model for mit træningsstativ derhjemme. Har valgt at bruge Trykimprægneret stolper 97x97, i stedet for Robinie. Lidt billigere løsning. Har sat lidt ekstra tværstiver for at give lidt mere stivhed til konstruktionen. Tilføjet nogle kroge, så der kan tilføjes elastikker til træningen.
Mine sønner og jeg bruger det rigtig meget. Tak endnu gang for oplægget.

Mettes billede

Hej Esben
Er jeg så heldig at du har mål på dit stativ som du vil dele? Er lidt i tvivl om hvor jeg skal sætte rørene ret højde mæssigt:-)
Mvh Mette

Michaels billede

Hej Esben
Du må meget gerne sende nogle billeder, så smider jeg dem på siden som inspiration.

Esbens billede

Hej Michael

Hvad er din mail adresse, kan ikke lige finde?
Så sender jeg lige nogle billeder.

Mvh
Esben

Michaels billede

Hej Esben, du må meget gerne sende til info@kaek.dk. Gerne med materialeliste, højder/dybder mm.

Jonass billede

Hej Esben,
Hvordan har du monteret rørene i stolperne? Giver stolperne sig når man hænger i dem - eller hvad er indtrykket?

Mette s billede

Har handlet ind til at lave det fantastisk stativ I viser:-) Men er meget i tvivl om hvor højt oppe de forskellige rør skal sidde, kan nogen hjælpe med mål på det?

Esbens billede

Hej Mette

Beklager jeg ikke har svaret før.
Dips rørene har jeg placeret i 130cm højde. De 2 forskellige niveauer af pull-up er placeret i 220cm og 245cm. Den lave er i 110cm.
God fornøjelse med byggeriet af det. Det er virkelig noget der bliver brugt

Michaels billede

Hej Mette, Det er afhængigt af brugernes højde. Jeg mener, at pull-up-barer skal placeres så man lige præcis kan nå dem ved at stå på tæer, eller ved et meget lille hop. Dips bør placeres så man kan gå direkte ind i øvelsen uden at skulle hoppe op (120-130 cm). For begge mener jeg, at det er bedre at placere for lavt, end for højt.

Rasmuss billede

Hvor hurtigt turde du tage stativet i brug? Tænker i forhold til tørretider på cementen. Kan se fabrikanten skriver 30-40 dage.. har netop lavet vores eget for en uge siden.. og vil herre gerne igang.. men bange for jeg kan “hive” det hele skævt.. hvis det giver mening :-)

Michaels billede

Hej Rasmus
Jeg har ikke støbt... Men hvis det har hærdet en uges tid er det vel også fint.

Ulriks billede

Hej Michael
Fed side du har her. Jeg tænker at bruge trykimprægnerede raw stolper til mit eget projekt, men jeg er i tvivl om jeg skal køre med 97 x 97 mm eller 125 x 125 mm. Har du/I nogle erfaringer mht. stabiliteten her?

Michaels billede

Hej Ulrik
Jeg tror 97 er fint, men igen, prisen er vel ikke meget højere ved 125?. Bare sørg for at du har afstivning som i mit stativ - altså hvor der går stænger i længde- og bredderetning.

Ulriks billede

Tak for svar. Jo jeg tror prisen er nogenlunde den samme. 125 er dog noget sværere at håndtere mht. vægten. Jeg vil klart lige huske tippet med afstivning.

Mikkels billede

Tak for gode beskrivelser.

Når du bruger 1" galvaniseret rør eller 3/4", er der så overvejelser om hvorvidt røret kan holde til belastningen (pull up baren) eller er det intet problem uanset? Og kunne det blive et problem hvis baren var længere?

Mvh Mikkel

Michaels billede

Jeg tror ikke der er et problem med at røret bøjer, så længe du holder afstanden omkring 120-150 cm. Mine rør blev dog noget tykkere - se indlæget hvor mit stativ er færdigt. Jeg synes bestemt de tykkere rør er bedre end på mit gamle stativ.

Anonymouss billede

Hej Michael. Har nu købt materialer (stolper og rør) og er klar til at gå igang. Ville lige høre omkring det at sætte rørerne fast. Hvis jeg går efter at bruge flanger, kan de godt holde til belastningen på røret? Skal de sættes fast på stolpen med en bolt eller er en skrue tilstrækkelig?

Michaels billede

Tror jeg ville gå med bolte for at være sikker.

Thomass billede

Hej Michael, vi har bygget et træningsstativ efter inspiraton fra Esben - med de firkantede stolper. Mangler blot top afslutning (de små hatte) og gummifliser (til at lægge ovenpå betonfliser) - ved du hvor man køber det ? Tak for super inspiration ;)

Michaels billede

Synes jeg fandt dem til 60 kroner stk? Jeg droppede selv at smide gummifliser, da det blev for mange belægningstyper. Send gerne et par billeder, så smider jeg dem på siden.

Flemming Halds billede

Så har vi fået bygget os et stativ stort set som Esbens. Vi monterede dog rørene på stolperne med flanger, som vi købte på BilligVVS. Det var lidt billigere end gevindstænger mm.
Mange tak for inspirationen.

Sider